104,5 MHz – 91,3 MHz – 104,1 MHz
RADIO KLITHOLMS HISTORIE
Grunden til Radio Klitholm blev lagt i Hvide Sande Y’s Men’s Club, hvor Jørgen Christensen havde foreslået etablering af en lokalradio i Hvide Sande.
Et udvalg bestående af Jørgen Christensen, Frede Søndergaard og Poul Poulsen blev nedsat. Da klubben ikke ønskede at gennemføre oplægget, arbejdede de tre videre med ideen og Gert Bjerregaard og Torkild Hansen blev optaget i gruppen.
Den 2. december 1986 blev foreningen “Lokalradio Klitholm” stiftet. I maj 1987 stiftedes en lytterforening og den 2. juli 1987 kl. 11 var der prøveudsendelse. Kl. 12 samme dag gik den første udsendelse i æteren.
Målet for det første halve år var at skaffe 500 medlemmer, men på de to første dage nåede man over 900 medlemmer. Grundlaget for en stor familie var lagt. Radioens positive linie, gode musik og engagerede studieværter var nyt i Vestjylland.
Det har altid været vigtigt for radioen at være synlig i lokalområdet. Derfor har vi lavet forskellige events gennem årene.
Der arbejdes altid med nye ideer, som skal holde radioen vedkommende, frisk og ny.
I 2012 kunne Radio Klitholm fejre 25 år i æteren i Vestjylland og det blev markeret med stor fest ved Auktionshallen i Hvide Sande.
Efter 26 år med radio i ”Den gamle biograf ”på Nørregade i Hvide Sande, flyttede radioen i 2013 til Kirkevej 4 i “Det tidligere kommunekontor” i byen. I sommeren 2022 flyttede vi igen – denne gang til helt nyindrettede lokaler på Karen Brands Vej 18.
Radio Klitholm er i æteren takket være 3 vigtige faktorer:
- radioreklamer, som er den væsentligste indtægtskilde
- 800 medlemmer, som bakker op om vores arbejde med at formidle hvad der sker i vores del af Danmark, krydret med masser af god musik og positive stemmer
- 50 frivillige medarbejdere – uden dem, var der ingen radio! De har lagt for mere end 10 millioner kr. i frivilligt arbejde siden starten i 1987
BESTYRELSE
Radio Klitholm
Preben Pedersen (formand)
Jens Jensen (næstformand)
Jørgen Christensen (sekr.)
Karl Egon Aakjær
Tina Dyrdorf Præst
Suppleanter
Mads P. Ammitsbøl
Bodil Hundebøll
BESTYRELSE
Lytterforeningen
Solveig Sylvestersen (formand)
Carsten Christensen
Charlotte Mose
Cecilie W. Graversen
Michaela Bareuther
Suppleanter
Birgitte Sylvestersen
Søren Vestergaard
NOSTALGI
RadioKlitholms gamle logo stammer helt tilbage fra radioens start i 1987.
Nu er der lavet en ny designlinie og logoet bruges i dag kun som supplerende element.
ÆRESMEDLEMMER
24. februar 1997: | Ida & Hans Jepsen, Tarm |
29. nov. 1998: | Lillian Jensen, Hvide Sande |
28. februar 2000: | Anny Andersen, Nr. Bork |
25. februar 2002: | Jytte Pedersen, Haurvig |
2. juni 2007: | Gert Bjerregaard, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Bent Larsen, Ringkøbing |
25. februar 2013: | Birgitte Christensen, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Carsten Christensen, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Dora Nielsen, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Erik Medom, Herning |
25. februar 2013: | Jørgen Christensen, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Karen Thellemann, Kloster |
25. februar 2013: | Margit Bech Jensen, Hvide Sande |
25. februar 2013: | Ninna Bjerregaard, Hvide Sande |
24. februar 2022: | Tove Trankjær, Hvide Sande |
24. februar 2022: | Birgitte Sylvestersen, Hvide Sande |
EVENTS
Et udvalg af de events, som Radio Klitholm har lavet eller deltaget i:
- Julemesse i Hvide Sande Hallen
- Det Store Børne Singback Show
- Regatta i Hvide Sande
- Nøglen til Boksen
- Country Festival i Æ Fenn, Hvide Sande
- Dytbanko på havnen i Hvide Sande
- Halloween, Jungle og Piratarrangementer for børn ( Lavet for handelsstandsforeninger, borgerforeninger mv.)
- 10-, 12½-, 20-, 25- og 30 års fødselsdagsfester
- Smørrebrød til medlemmer, bragt ud med helikopter
- Temauger i æteren, blandt andet Giro d’Italia i Søndervig og Spil Dansk i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Sportsdyster
- Koncerter med bl.a. Bamses Venner, Bjørn & Okay, Jimi & René, Ib Grønbech, Spar 2 og Tørfisk
- Udgivet cd med Hvide Sande-sange i anledning af byens 75-års jubilæum
- Været en del af medarbejderkorpset til Hvide Sandes 75-års jubilæum